Abell blomstrer ikke for enhver

11 artikler om Kjeld Abell redigeret af Lisbet Jørgensen, Isabella Hercel og Katrine Brøgger Speldt. Kjeld Abell (1901-1961) er en central figur i den moderne danske kulturhistorie. Som direktør for Tivoli i de udfordrende krigs- og efterkrigstidsår fik han flere af sine faste samarbejdspartnere, heriblandt Poul Henningsen, ind som kunstnere i den gamle have. Som teatermaler, balletlibrettist og dramatiker var han en del af den avantgarde, der fornyede og reteatraliserede det danske teater. Men han kom i klemme i den kolde krig som kommunistisk sympatisør, og hans status forvandlede sig fra feteret kulturradikal personlighed til mistænkeliggjort outsider. Denne rutsjetur kan aflæses i måden, hans liv og værk er blevet tolket på gennem tiden. I anledning af, at Kjeld Abell ville være fyldt 100 år den 25. august 2001, afholdt Institut for Kunsthistorie, Dans og Teatervidenskab ved Københavns Universitet et Kjeld Abell seminar. Denne bog indeholder de 11 foredragsholderes bidrag til seminaret. Der indledes med en introduktion til Kjeld Abells liv og værk og afsluttes med et afsnit, som samler trådene fra debatten under seminaret. Rækkefølgen på artiklerne er tematisk bestemt. De første fem artikler blotlægger alle grene af Abells mangefacetterede virke, de næste fire er specifikke dramalæsninger, mens de sidste to har en samfundsrelateret analytisk vinkel på Abell.