Frigørelsens tid – Anaïs Nin og Henry Miller i 30'ernes Paris

Af Finn Jensen

Anaïs Nin og Henry Millers dramatiske forhold i 1930’ernes Paris er både en af det 20. århundredes legendariske kærlighedshistorier og baggrunden for et af periodens mest yderliggående intellektuelle projekter.
Først nu er der frigivet så mange arkiver, at hele historien kan fortælles. Først nu kan vi se deres møder og ideer som typiske for hele den frigørelsesbølge, der løb gennem det 20. århundrede.
Paris var stedet, hvor det kunne foregå. Kun her var det kunstneriske miljø og det frisind, som stimulerede dem og andre til radikale nyfortolkninger af seksualitet, kønsroller, samfundet og selve det kunstneriske udtryk. Paris var tidens og verdens store livsstilslaboratorium, og byens intensitet lyser gennem mange af deres værker, ligesom den stråler ud af deres ven fotografen Brassaïs blændende nattebilleder. Også han blev en del af den uformelle kunstnergruppe – Villa Seurat-kredsen – som også rummede navne som forfatteren Lawrence Durrell og maleren Hans Reichel, en gruppe, som længe har været overset, men hvis historie nu kan fortælles som en uløselig del af Anaïs Nin og Henry Millers Pariserverden.