Gløden i hjertet

Af Francesco Petrarca

Oversat og med noter af Søren Sørensen.

I skønhed og udtrykskraft kan adskillige af de metriske epistler sidestilles med de bedste af Petrarcas digte i Canzoniere – Sangenes Bog, det synes verdens førende Petrarca-

forskere at være enige om. Epistlerne er opfyldt af den sande poesi, og lige så godt som fra Canzonierens digte indser læseren af disse hvor stor Petrarcas begavelse for poesien var.

Var de skrevet på folkets sprog og ikke de lærdes latin, ville de have været et litterært verdensunder. Hvert af digtene udgør et afrundet og gennemarbejdet kunstværk. Typisk for lyrik skal man ikke lede efter sammenhænge mellem dem.

De metriske epistler har sit versemål fra Homers Iliaden og Odysseen, men det direkte oplæg er den romerske digter Horats. Fra ham lånte Petrarca også titlen Epystolae.

Gløden i hjertet rummer imidlertid også andre eksempler på Petrarcas latinske digtning, nemlig tre ekloger, hyrdedigte fra samlingen Bucolicum carmen. Selv forklarede Petrarca at klagesangen ikke ville kunne være afsluttet før smerten er det, og dette tilskyndede ham til at skrive Bucolicum carmen, en tvetydig poetisk genre som forstås af få og måske nydes af nogle flere.