Af Robin Wildt Hansen
En dansker vender tilbage efter tre år i udlandet. Men Danmark er ikke det smørhul han efterlod; de indfødte opfører sig mærkeligt, som styret af en usynlig maskine. I sin søgen efter svar støder han på det rum der huser Danmarks endnu bankende hjerte.
Samtidig ankommer direktøren for Anticonsensus, et mystisk udenlandsk selskab, til København, og går i gang med at vende det danske samfund på hovedet.I det karneval der følger bliver en journalist på det velrenommerede dagblad, Middelvejen, tvunget af den stærkeste kraft i universet til at begynde at skrive sandheden.