Støjens æstetik

Af Torben Sangild

Støj kan være æstetisk og forførende, og støj kan bringe musikken videre og åbne for nye erfaringer. Det blev klart i det 20. århundrede da musikken tog støjen til sig. Denne bog fortæller om hvad støj er, og hvilken rolle den har i musikken. Den fortæller historien om støjens indtog i musikken fra 1913 til i dag med vægten på 1980’ernes postpunk. Bogen zoomer ind på 4 udvalgte støjrockbands – Sonic Youth, The Jesus & Mary Chain, My Bloody Valentine og Band Of Susans – og tager fat i nutidens electronica med genrer som ”glitch” og ”extreme noise”. Desuden reflekterer forfatteren filosofisk over støjen i forhold til begreber som det sublime, det dionysiske, det heterogene, det abjektale og det mangfoldige. Der er fokus på det sanselige – hvordan musikken opleves og kan opleves hvis man åbner sig for den. Men også et skarpt blik på støjens historiske, filosofiske og kunstneriske muligheder og begrænsninger. Det er en pointe at støjens sanselige betydning er delvis afhængig af den musikalske sammenhæng den indgår i, at støj fx ikke altid er noget voldsomt, men også kan være forbundet med noget blidt og sensuelt.